Amerika Plads 23, 12. tv.

Amerika Plads 23, 12. tv.

København Ø

4 Værelser
160 kvm Solgt
Billeder

OM BOLIGEN

PENTHOUSE MED UDSIGT TIL ØRESUND, KASTELLET OG FREDERIKSSTADENS TÅRNE
- 12. etage, fire værelser, helt særlig arkitektur, 38 m2 altaner, tæt på det hele

Denne top-of-the-line penthouse uden bopælspligt på Amerika Plads udgør den perfekte ramme for udenlandsdanskeren, parret der søger feriebolig i København eller for den mindre familie, der elsker alt det bedste ved havnen og hovedstaden.

Den 160 m2 store lejlighed med i alt 38 m2 altan ligger i 12. sals højde på toppen af Amerika Have, der er skabt af Vilhelm Lauritzens Tegnestue i 2017. Ejendommen, der er tegnet med inspiration fra Nordhavns klassiske pakhuse og industribygninger fremstår i varme mørkbrændte tegl med store vinduespartier og smukt afrundede altaner.

Overalt i lejligheden er der panoramaudsigt over hovedstaden. Mod øst står solen op over Øresund og Langelinie, mod vest inviterer Østerbros livlige gader og pladser inden for, mod nord knejser Nordhavns nye skyline hvor man kan skimte det smukke og rolige Skovshoved i baggrunden, og mod syd finder du Kastellet og Frederiksstaden inden for nærmeste rækkevidde.

Boligen er distinkt disponeret med stort køkkenalrum og opholdsstue i et. Her vælter lyset og hovedstadens mange ansigter ind. Hanstholm-køkkenet er indrettet med lyse elementer, køkkenø med stålbordplade, Gaggenau ovn, Bora kogeplade med indbygget emhætte, resten af de hårde hvidevarer er Miele. Boligens to badeværelser - det ene med vaskesøjle - fremstår i et kirurgisk skarpt udtryk med hvide vægge og elementer samt smukke sandsten. I de tre værelser er der store vinduespartier, og hvor du ligesom i resten af boligen har smukke egeplanker med gulvvarme for dine fødder.

Med base i den arkitektonisk set unikke Amerika Have får du ikke bare masser af bekvemmelighed og udsigt; du får også mulighed for at leve det aktive liv ved Københavns Havn med havnebad tæt på, sejlads i kajak og på SUP-board, spadsere- og løbeture på Kastellet og Langelinie, samt masser af lokalt liv med hyggelige caféer og spisesteder i maritimt miljø.

Med til lejligheden hører desuden en parkeringsplads med elevator direkte til 12. etage, godt kælderrum, cykelparkering og grønt gårdmiljø. Østerport med metrocityringen ligger i gåafstand fra Amerika Have, så du kan på kort tid komme til hver en afkrog af byen.

Ring til mig, så aftaler vi et møde i denne fabelagtige penthouse på toppen af København.

Detajler

  • OBS Solgt
  • Adresse Amerika Plads 23, 12. tv.
  • Post Distrikt København Ø
  • Elevator Ja
  • Altan Ja
  • EgenHaveGrund Nej
  • Værelser 4
  • Boligareal 160 KVM
  • Altan 38 KVM
  • Energimærke A2015

Kontaktformular

Free Valuation