Hvedehavevej 5

Hvedehavevej 5

Hørsholm

7 Værelser
280 + 26 kvm Solgt
Billeder

OM BOLIGEN

Sjælden og yderst smuk landejendom på 14.6 ha. Hele grunden er en fredfyldt oase, der samtidig er helt bynær, hvor du både får liebhaveri, luksus, kvalitet og de mest fantastiske naturoplevelser, som man ellers kun kan drømme om. Ejendommen er beliggende i Hørsholm, som er en af Danmarks mest attraktive kommuner.

Denne herlighed af en ejendom, er placeret blot tre kilometer fra Hørsholm midtpunkt og Øresund samt fem kilometer fra Rungsted Havn, hvilket må siges at være centralt for en landejendom. På grunden, er det muligt at have egne heste og ejendommen støder op til statsskov, hvor der er direkte udgang til smukke ridestier, hvor hest og rytter kan udfolde sig. Det er også tilladt at drive erhverv på ejendommen. Her er alle muligheder åbne, hvad enten det er naturen, hestene, erhvervet eller den perfekte beliggenhed der trækker, når den nye bolig skal købes.

Hele ejendommen er for nyligt renoveret med de ypperste materialer, hvor udtrykket er moderne og harmonisk. Renoveringen er gennemført med sans for stil og kvalitet, hvilket kommer til udtryk i selv de mindste detaljer. Der er både jordvarme og solcelleanlæg til ejendommen, hvilket har positiv indvirkning på de forbrugsafhængige udgifter.

Ejendommen er i to etager, med to store soveværelser på 1. sal begge med tilhørende badeværelser. Forældrebadet er på nuværende tidspunkt under total renovering, men ender selvfølgelig med at få samme eksklusive standard, som resten af huset allerede har.

I stueplan består hele vest facaden af store glaspartier med Swiss Sky-Frame skydedøre, så man fra alle rum kan nyde den betagende udsigt over den unikke natur. Fra både stue og køkken kan man træde ud på den 150 m2 store ædeltræsterrasse, som bidrager til en følelse af, at ude og inde smelter sammen.

I hallen, hvor der er loft til kip, er der smukke dobbeltdøre ind til den skønneste stue med pejs. Spisestuen er placeret i sammenhæng med det nyetablerede Unoform køkken i røget eg, speciallavede bordplader i Italiensk sandsten, Pietra dei Medici, Quooker, 3-fags kogeplader fra Bora og første klasses hvidevarer. Dette er et prægtigt rum, hvor det muntre familie- og venneliv kan udfolde sig, da der er plads til den store forsamling. Samtidig vidner valget af køkken interiør om at intet i indretningen er tilfældigt, og at alt er af absolut topkvalitet.

Der er en sidebygning med garager, maskinrum, værksted og vineri. Udover dette er der også et lille selvstændigt hus med te-køkken og bad, som kan bruges til erhverv, gæster eller tjenestebolig. Fra grunden er der led til skoven via egne marker og det er tilladt at gå på jagt på ejendommen.

Gården ligger omgivet af den skønneste natur, hvori der udfolder sig et rigt varieret dyre- og fugleliv. Der er søer, vandløb, granskov og frugttræer. På grunden er der private vinmarker, der har omtrent 2.000 vinstokke, der er i alderen 4-10 år. Marken er perfekt beliggende på en sydvendt skrånende bakke, som giver de oplagte forhold for en vinmark. Forenden er der en sø, der genspejler lyset op mod marken. Til vinmarken er eget vineri, der har en produktion på 1.000 liter om året. Her produceres både rød, hvid og rosé, der alle har det tilfælles, at de har en meget delikat smag.

Ejendommen er bestemt et besøg værd, da hverken ord eller billeder kan retfærdiggøre, hvor udsøgt en bolig og grund det er. Den er utrolig smuk, og det er næsten umuligt ikke at blive fuldstændig betaget af stedet, når man først sætter sine fødder på grunden. Ejendommen er en landejendom, hvilket betyder, at der er landbrugspligt på ejendommen og derfor også væsentligt reduceret el-afgift samt lave ejerudgifter som ejendomsskat og ejendomsværdiskat.

Detajler

  • OBS Solgt
  • Adresse Hvedehavevej 5
  • Post Distrikt Hørsholm
  • Værelser 7
  • Boligareal + KaelderAreal 280 + 26 KVM
  • Udhus 38 KVM
  • Grundareal 146145 KVM
  • Energimærke B

Kontaktformular

Free Valuation